MapsPeople offentliggjorde sent i går aftes deres årsregnskab for 2021, hvor selskabet nåede en ARR på 41,1 mio. kroner svarende til en vækst på 50%.
Resultatet stemmer dermed overens med selskabets senest udmeldte forventninger, og var ligeledes kendt på forhånd. Det var især MapsIndoors, som var med til at drive væksten, da MapsIndoors vækstede 78% gennem 2021. MapsIndoors alene har over 790 kunder fordelt på mere end 30 forskellige lande.
Selskabets omsætning endte på 28,8 mio. kroner og selskabets EBITDA endte på -34,7 mio. kroner. Begge dele er over forventningerne fra børsnoteringen, hvorimod selskabets ARR er en smule under det forventede fra børsnoteringen, hvor selskabet guidede med at nå en ARR på 43 mio. kroner. MapsPeople havde desuden ved udgangen af 2021 en kassebeholdning på 57,7 mio. kroner.
MapsPeople meddeler ifm. regnskabet, at de fastholder deres forventninger til 2022. I 2022 forventer MapsPeople at nå en ARR på 75-85 mio. kroner svarende til en vækst på 82-107%. Dermed er MapsPeople fortsat godt på vej på den rejse, som blev præsenteret ifm. børsnoteringen, hvor selskabet præsenterede en målsætning om at nå en ARR på 84 mio. kroner i 2022.
MapsPeople CEO, Michael Gram udtaler ifm. regnskabet:
The company has complied with the announced plan, and stands with a strong product and an amazing global team, well equipped to take advantage of the opportunities in a growing market and to aim for the position as the global leader within indoor mapping.
No comments! Be the first commenter?