I sidste uge meddelte OrderYOYO, at de træder ind på det tyske marked et halvt år før ventet gennem opkøbet af Happz.
I dag har selskabet offentliggjort regnskab for første halvår af 2021, hvor de har omsat for 53,6 mio. kroner, hvilket svarer til en vækst på 82% sammenlignet med samme periode sidste år.
OrderYOYO er en SaaS-virksomhed, og i juni 2021 havde selskabet en ARR på 105,4 mio. kroner svarende til en vækst på 31% sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. I december 2021 guider OrderYOYO med at nå en ARR på 125-135 kroner, hvilket svarer til en vækst på 20-30%.
D. 30. juni havde selskabet 4.650 restauranter, som benytter selskabets løsning. I slutningen af 2020 havde selskabet 3.567 restauranter. Dette tal er d. 20. august vokset til 5.041, hvilket er en stor milepæl for virksomheden. OrderYOYO guider med at nå 5.250 restauranter i år.
Det er især det britiske marked som driver væksten i antallet af restauranter. Her er der kommet over 1.000 nye restauranter med ombord siden slutningen af 2020, hvor der i Danmark er kommet 200, 150 i Irland og 102 på det nye marked, Tyskland.
No comments! Be the first commenter?