Penneo har her til aften meddelt, at de justerer sine forventninger til ARR for 2021.

Penneo guider nu med at nå en ARR på 54-57 mio. kroner mod tidligere 56-60 mio. kroner. Nedjusteringen kommer efter, at Penneo to gange tidligere i år har opjusteret forventningerne.

Med den nye guidance forventer Penneo at nå en vækst i ARR på 46-54%. Penneo fastholder desuden sine forventninger til EBITDA, som forventes at ende på -15 til -20 mio. kroner. Nedjusteringen kommer på baggrund af, at selskabet har oplevet en lavere tilgang af kunder på tværs af brancher og markeder.

Penneo kommer med regnskab for tredje kvartal 2021 d. 25. november. Historisk er Q3 ikke højsæson for Penneo, og ved regnskabet kan det blandt andet være relevant at kigge på tallet churn, som er en af de væsentlige faktorer for at Penneo følger guidance