PILA PHARMA, der arbejder på at udvikle en ny og unik pille behandling til type-2 diabetes og potentielt fedme, kunne i går meddele, at de har valgt professor Mark Evans og Cambridge University Hospital som det primære kliniske forsøgssted til gennemførelse af studiet PP-CT03.
Den 17. oktober 2024 informerede PILA PHARMA om ændringer i forsøgsplanen for PP-CT03, hovedsageligt på grund af interne sikkerhedsovervejelser vedrørende afvikling af forsøget uden for et hospital og beslutningen om at gennemføre den indledende del på et hospital.
Virksomheden har nu udvalgt deres videnskabelige rådgiver, professor Mark Evans, som hovedansvarlig for studiet, mens Cambridge University Hospital i Storbritannien, er udvalgt som det primære forsøgssted for PP-CT03. Efter drøftelser med den videnskabelige rådgiver, er det besluttet at søge videnskabelig rådgivning hos de britiske lægemiddelmyndigheder (MHRA) inden ansøgningen om at udføre et klinisk forsøg. Formålet er at styrke studiedesignet for PP-CT03 yderligere og øge sandsynligheden for, at dette studie kan bidrage til en klar udviklings- og regulatorisk plan inden for diabetes og potentielt også fedme.
I denne forbindelse udtaler den videnskabelige rådgiver, professor Marks Evans:
Jeg ser frem til at arbejde sammen med PILA PHARMA om at planlægge et studie, der kan hjælpe med at bestemme den optimale doseringsstrategi for XEN-D0501. Som en del af denne planlægning vil vi drage nytte af muligheden for at få videnskabelig rådgivning fra UK MHRA om det bedste videnskabelige design til vores planlagte studie.
PILA PHARMA’s administerende direktør, Gustav Hanghøj Gram, deltog i går i investeringspodcasten Millionærklubben, hvor direktøren og det resterende panel fik mulighed for at tale om PILA PHARMA og det fremtidige fedme marked. Her diskuterede de blandt andet trends og observationer fra selskabets deltagelse i ObesityWeek konferencen i USA, hvor aktører i miljøet mødtes for at præsentere og diskutere det nyeste data inden for fedme.
Tendenserne, ifølge adm. direktør Gustav H. Gram, bærer i grove træk hen imod et fedmemarked med øget fragmentering. Små biotek firmaer såvel som de store farmaceutiske selskaber afsøger at finde næste generation af potentielle midler der med nye mekanismer, bedre bivirkningsprofiler og helst nye pille løsninger der kan adressere alt fra ’sundt vægttab’ til at øge tilgængeligheden for forbrugerne. For nuværende er kun 2% af potentielle patienter i fedmemarkedet på den nyeste generation af medicin og der er et behov fra læger og sundhedssystemer for nye løsninger der kan adressere den store volumen af patienter der f.eks. ikke bliver ordentlig behandlet, ikke har råd eller forsikring eller ikke tolererer den nuværende behandling. Alt sammen noget der taler ind i PILA PHARMA’s vision.
Læs mere om PILA PHARMA og se interviewet fra Millionærklubben på www.pilapharma.com
No comments! Be the first commenter?