Hos Re-Match, der er pionér inden for bæredygtig genanvendelse af kunstgræs, trækker Dr. Stefaan Florquin sig tilbage, og fabrikschef Jesper Skov udnævnes til ny COO.
Med ’blueprint’ for de fremtidige Re-Match recyclingfabrikker på plads, byggeriet af den nye fabrik i Tiel godt undervejs og dens fabrikslinje bestilt, har Dr. Stefaan Florquin, der kom til Re-Match i marts 2019 som CEO og fortsatte som COO i september 2020, besluttet at gå på pension.
Fabrikschef Jesper Skov, der sidste år blev ansat med henblik på at efterfølge Stefaan Florquin som COO, har stor erfaring med fabriksledelse fra stillinger over hele Europa – fra udvinding af madolier over produktion af slik til industribagerier.
Den hollandske fabrik, som Stefaan Florquin har været dybt involveret i, får den dobbelte kapacitet af den eksisterende linje i Danmark, og de patenterede separationsteknikker er blevet yderligere forbedret på baggrund af den læring, som man har opnået i Herning. Resultatet er, at det nye fabrikskoncept vil medføre højere udvinding af materialer og endnu bedre slutprodukter, som vil blive ført tilbage til sportsfaciliteter eller genbruges forskellige industrielle applikationer.
Stefaan Florquin vil bistå Re-Match som ekstern konsulent, indtil den hollandske organisation er fuldt bemandet og fungerer. Han forlader derudover bestyrelsen for brancheorganisationen, ESTC, hvor han har repræsenteret bæredygtig genanvendelse af kunstgræs overfor industrien i løbet af sine næsten 2 år på posten.
No comments! Be the first commenter?