Shape Robotics er i gang med en emission, hvor tegningsperioden i dag er startet.

Der er fortegningsret til eksisterende aktionærer, som modtager 1 tegningsret per aktie i selskabet, hvor der skal bruges 6 tegningsretter til at erhverve en ny aktie. De nye aktier udbydes til en pris på 9,8 kroner per stk. Tegningsretterne er dog til fri handel, hvorfor prisen for 6 tegningsretter kan være anderledes.

Tegningsperioden løber fra 6. september frem til fredag den 17. september klokken 17:00.

Der forventes at blive hentet mellem 6 og 9.9 millioner kroner i ny kapital efter omkostninger ved denne emission. Nettoprovenuet fra fuldtegning af udbuddet vil blive anvendt til vækstskabende salgs- og markedsføringsaktiviteter sammen med forhandlere. Derudover vil ca. 20% blive anvendt til forberedelse og indkøb til projektet i Rumænien med 1.175 Smartlabs, og yderligere ca. 20% til videreudvikling af Fable-systemet og relaterede teknologier. De resterende ca. 15% vil blive anvendt til optimering af produktion og logistik for at opnå yderligere prisreduktioner og skalerbarhed.

Læs også: Shape Robotics vil overtage virksomhed.

Dette skal hjælpe virksomheden med at realisere sin vækststrategi, som er at udbygge sit internationale forhandlernetværk, samt deltage i internationale projekter og udbud. Shape Robotics ambition er at nå et nyt stadie med hensyn til udbredelse, omsætning og stræbe efter en position som en førende robotvirksomhed på det globale EdTech marked.

Du kan bruge dine tegningsretter til at tegne aktier gennem Nordnet, eller din egen bank. Her skal du anvende bankens ”corporate actions menu” eller kontakte din rådgiver.

Læs mere om emissionen her.