Lenovo og Shape Robotics har besluttet, at de to selskabers hidtidige samarbejde nu udvides til et formelt og gensidigt forpligtende partnerskab, hvor Shape Robotics’ teknologier og hardware indlemmes i Lenovos samlede tilbud til hele Europa på markedet for digital uddannelse.
De mobile STEAM-Labs udviklet af Shape Robotics bliver som følge af partnerskabet fremover indlemmet Lenovos produktportefølje som “third party product offering” til IT-gigantens europæiske distributionsnetværk. Partnerskabet mellem Lenovo og Shape Robotics manifesteres af en indledende haste-ordre på 60 mobile STEAM-Labs, og på en fælles stand på verdens største IT-messe BETT i januar 2024 skal de to selskaber sammen showcase nye løsninger til den samlede globale IT-branche.
Meldingen om det udvidede samarbejde med Shape Robotics kommer efter, at selskabet har præsenteret sin guidance for 2024 med forventet fordobling af omsætningen og positivt driftsresultat. Shape Robotics partnerskabsbaserede vækststrategi har tidligere tilvejebragt distributionsaftaler med eksempelvis Samsung og NOD.
Shape Robotics og Lenovo ønsker at udvikle flere løsninger i et fællesskab, der udnytter Lenovos vidt forgrenede distributionsnetværk og Shape Robotics’ hands on erfaring og holistiske produktportefølje til at gøre en forskel i fremtidens klasseværelse for både elever og lærere inden for STEAM-fagene. Lenovo har sideløbende med etableringen af det faste partnerskab foreløbigt garanteret afsætning af minimum 60 mobile STEAM-Labs til levering i starten af 2024.
CEO for Shape Robotics, André Fehrn udtaler ifm. det udvidede samarbejde med Lenovo:
Vi er meget meget beærede og stolte over at kunne levere teknologi til nogle af verdens største spillere. Vi har i Shape Robotics lykkes med at udvikle et koncept, som både henvender sig direkte til lokale og nationale uddannelsesinstitutioner, men som også er oplagt for store b2b- og b2c distributører såsom Lenovo at indlemme i deres samlede produkttilbud. Vi glæder os til at stå skulder ved skulder sammen med Lenovo og præsentere vores fælles løsninger, når BETT konferencen løber af stabelen i London den 24.-26. januar 2024.
No comments! Be the first commenter?