Scandinavian Medical Solutions har i dag annonceret den fjerde opjustering i indeværende regnskabsår efter en fortsat positiv udvikling.
Scandinavian Medical Solutions begyndte regnskabsåret 2022/23 med forventninger til guidance for omsætning og EBITDA, som oversteg de oprindelige IPO-ambitioner. Siden er der fulgt flere opjusteringer til guidance – og nu, kort før regnskabsårets afslutning, opjusterer SMS sine forventning til omsætning og EBITDA endnu en gang.
Scandinavian Medical Solutions fortsætter således den positive udvikling ind i slutningen af indeværende regnskabsår, hvilket skyldes en stadigt stingende interesse og efterspørgsel efter selskabets brede produktportefølje, som inkluderer brugt billeddiagnostisk udstyr, udlejningsløsninger samt reservedele. Der forventes nu en omsætning på 180-195 mio. kroner fra tidligere 160-175 mio. kroner, mens EBITDA nu forventes at ligge i intervallet 20-23 mio. kroner fra tidligere 19,5-21,5 mio. kroner. Den oprindelige guidance lød på en omsætning på 125-140 mio. kroner med et EBITDA på 15-17 mio. kroner.
CEO for Scandinavian Medical Solutions, Jens Krohn, udtaler ifm. dagens opjustering:
Vi har siden vores børsnotering brudt grænsen til DKK 100 mio. i omsætning, etableret nye salgssystemer, som styres af et hamrende effektivt salgsteam, opbygget lagerkapacitet og oprustet vores organisation på alle ledder og kanter. Med denne fjerde opjustering i dette regnskabsår beviser vi virkelig, at vi står stærkt i en verden, der efterspørger mere bæredygtige løsninger.
No comments! Be the first commenter?