Scandinavian Medical Solutions har i dag meddelt, at de netop har overleveret en Siemens MRI-scanner produceret i 2018 til en kunde, som selv varetager transporten til den endelig destination.

Scanneren skal installeres på et østeuropæisk hospital, og forventes at forbedre den eksisterende scanningskapacitet i regionen betydeligt. Dette salg er et eksempel på SMS’ evne til at levere højkvalitets billeddiagnostisk udstyr til kunder over hele verden, samtidig med at selskabet bidrager til forbedringer af sundhedssektoren i udsatte regioner.

Salget udgør et beløb større end 2 mio. kroner, og offentliggøres derfor i henhold til selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger inden for intervallet 2,0-3,5 mio. kroner. Scandinavian Medical Solutions har nu offentliggjort ordrer for i alt 14-22,5 mio. kroner i indeværende regnskabsår.