Scandinavian Medical Solutions offentliggjorde i går endnu en stor aftale, hvor selskabet sikrede en længerevarende udlejningsaftale af en mobil MRI-løsning.
Den nu udlejede MRI-løsning er leveret og har nu scannet de første af mange patienter for de kommende år. Udlejningskunden har udvidet sin autorisation, men en fast installation kræver ombygninger og tilpasninger af de eksisterende bygninger – en proces, der forventes at tage flere år – hvorfor en længerevarende lejeløsning har været optimal.
Udlejningsaftalen udgør et beløb større end 2 mio. kroner, og er således offentliggjort i henhold til selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren er i niveauet 5,0-8,5 mio. kroner i aftalens løbetid. Scandinavian Medical Solutions har nu offentliggjort fem nye aftaler i marts 2025, og offentliggjort ordrer for i alt 52,5-78,5 mio. kroner i indeværende regnskabsår. Tidligere på måneden sikrede selskabet den største ordre i regnskabsåret, hvor selskabet kunne offentliggøre et salg på over 8,5 mio. kroner inden for forretningsområdet Aftersales & Parts.
Head of Rental Solutions i Scandinavian Medical Solutions, Jakob Ulbæk Andersen udtaler i forbindelse med den nye udlejningsaftale:
Vi er utroligt glade for at kunne støtte op om lokalområdets sundhedspolitikker, hvor fokus lige i øjeblikket er på at forbedre tilgængeligheden til diagnostik. Lejemålet sikrer således, at lokalområdet har adgang til scanningskapacitet i en periode, hvor der arbejdes på at etablere nye bygninger til håndtering af sundhedsydelser.
No comments! Be the first commenter?