SPENN Technology kunne i går efter markedsluk præsentere sit regnskab for første halvår af 2022. Her fremgår det, at SPENN har formået at løfte omsætningen fra 0,2 mio. kroner i H1 2021 til 70,3 mio. kroner i H1 2022.
Det er en markant forøgelse af omsætningen, hvilket skal ses i lyset af overtagelsen af Kazang, der er den største drivkraft bag omsætningen. Bruttoresultat endte på 8,2 mio. kroner for perioden mod 0,03 mio. kroner i samme periode sidste år. Resultatet før skat endte på -21,6 mio. kroner, hvilket var en væsentlig fremgang fra -34 mio. kroner i samme periode sidste år.
SPENN forventer at implementere en række strategiske tiltag gennem anden halvdel af 2022. De nye tiltag skal sammen med en kapitalrejsning gøre det muligt for SPENN fortsat at ekspandere hastigt og leve op til egne vækstforventninger for året. Her kommer der til at være særligt fokus på markedet i Zambia, hvor SPENN er tæt på break-even med deres tilstedeværelse, samt Nigeria hvor SPENN ønsker at etablere sig på markedet. Nigeria er det største afrikanske marked med mere end 200 mio. indbygge og en forventet vækst på omtrent 5 mio. personer om året.
Ifm. regnskabet udtaler CEO, Jens Glaso:
Our fantastic ground crew in all operational markets continues to build a base of SPENN users, businesses, and agents. They are continuously building partnerships with private and governmental entities to include more people in the financial system, and to offer products and services that are affordable for ordinary people and profitable for SPENN.
No comments! Be the first commenter?