Trophy Games har i dag offentliggjort sit andet investorbrev fra selskabets CEO, Søren Gleie. Brevet tager udgangspunkt i Tiny Titan Studios, som Trophy Games opkøbte for 14 måneder siden.
Tiny Titan Studios var et af de første opkøb efter Trophy Games blev børsnoteret. Den samlede investering lød på 750.000 USD, og resultaterne har sidenhen været gode. Selskabet blev opkøbt uden ansatte, hvilket betød, at det kun var selskabets spil, der indgik i opkøbet. Næsten hele selskabets omsætning stammer fra spillet Tiny Rails.
Det er særligt Trophy Games’ arbejde med at optimere på diverse app stores, hvor de har oplevet en vækst på 40% i antallet af installeringer, der har medvirket til spillets succes. Dertil har Trophy Games lavet optimeringer på spillet for at øge indtjeningen fra spillet. Disse faktorer har medvirket til, at Tiny Titan Studios har løftet sin omsætning 25% i år.
Med en ROI på 63% indtil videre, har opkøbet ifølge Trophy Games været en succes. Fremadrettet er Trophy Games overbeviste omkring, at deres investeringer vil fortsætte med udvikle sig positivt, hvor de forventer, at Tiny Titan Studios vil passere 100% i ROI i slutningen af indeværende år. Tiny Rails blev lanceret tilbage i 2017, og baseret på den historiske performance, forventer Trophy Games, at spillet vil fortsætte med at generere omsætning i mange år.
Opkøbet af Tiny Titan Studios er det seneste eksempel på Trophy Games’ M&A-strategi, hvor de inden da opkøbte Xombat, der ligeledes har været et succesfuldt opkøb. Du kan læse investorbrevet fra Søren Gleie her.
No comments! Be the first commenter?