Trophy Games har i dag meddelt, at selskabet har rundet 3 mio. pre-registrations for den kommende titel i transportserien, Truck Manager.
Truck Manager forventes at blive lanceret i starten af oktober 2024, og spillet overgår med længder de tidligere titler Train Manager og Energy Manager målt på antallet af pre-registrations. Train Manager nåede 500.000 pre-registrations, mens det for Energy Manager var 300.000. Dermed er der positive udsigter for Truck Manager.
Mange pre-registrations er dog ikke ensbetydende med, at spillet bliver en økonomisk succes, men alligevel forventer Trophy Games, at lanceringen af Truck Manager bliver højdepunktet for fjerde kvartal 2024. Trophy Games har en historik med at udgive sine spil tidligt for derefter at udvikle spillet baseret på den feedback, der kommer fra brugerne. Trophy Games forventer derfor først, at spillet er færdigudviklet i slutningen af første halvår 2025.
Trophy Games deltog i starten af ugen til årsmødet hos Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomhed, hvor selskabet var nomineret til prisen som Årets børsnoterede vækstvirksomhed 2024. Trophy Games endte med at være blandt de tre finalister til at vinde prisen, efter Trophy Games har leveret solid vækst i indeværende regnskabsår, der allerede har resulteret i fire opjusteringer samt en kursfremgang på over 100% for aktien, der har oplevet mere end en tredobling af sin gennemsnitlige daglige volumen i 2024 sammenlignet med 2023.
No comments! Be the first commenter?