Det er blevet weekend, og vi kan se tilbage på ugens nyheder, vindere og tabere på de danske vækstbørser, hvor Relesys og WindowMaster slutter i toppen med en stigning på hhv. 29% og 22%.
Relesys offentliggjorde den 20. marts 2024 årsrapport for 2023, der viste solid vækst og at selskabet fortsat er pænt foran den vækstplan, som de præsenterede i forbindelse med sin børsnotering. I denne uge kunne du på vores hjemmeside, vaekstaktier.dk, læse et længere blogindlæg med fokus på Relesys. WindowMaster har i ugens løb offentliggjort en betydelig kontrakt til en førende ovenlysproducent i Europa, mens selskabet ligeledes har opjusteret sine forventninger til 2024.
Risk Intelligence har oplevet en kursstigning på 10%, efter selskabet har indgået en ny kontrakt til en værdi på 387.000 kroner, som vil påvirke ARR fra andet kvartal 2024. Freetrailer er steget 2%, og har underskrevet en rammeaftale med SGDS Gruppen i Sverige, som gør Freetrailer til SGDS Gruppens foretrukne partner indenfor full-service trailerløsninger.
EgnsINVEST Ejd. Tyskland har offentliggjort foreløbige nøgletal for første kvartal 2024, hvor udviklingen har været på niveau med forventningerne. Ledelsen forventer, at resultatet før kurs- og værdiregulering samt skat (EBVAT) i første kvartal 2024 ender på 2,5 mio. kroner, og forventer EBVAT for helåret ender på 11,1-12,6 mio. kroner. Hove meddelte onsdag, at de havde modtaget 3 større ordrer til en samlet værdi på over 3 mio. kroner den seneste uge.
Donkey Republic har sikret 22,4 mio. kroner gennem en rettet emission. Emission var i snor med selskabets strategi fremlagt i den seneste årsrapport, hvor Donkey Republic beskrev sin intention om at opsøge muligheder for kapitalfremskaffelse for at styrke mulighederne inden for selskabet B2G-segment, der dækker over langsigtede kontrakter med byer. Alefarm Brewing er desuden blevet udvalgt som leverandør af månedens øl til MENY i august.
I den nedre ende slutter DanCann Pharma og MapsPeople med fald på hhv. 28% og 22%. MapsPeople har udvidet en kontrakt med en nordamerikansk kunde. Kontrakten blev udvidet yderligere 39 måneder med en samlet værdi på 5,2 mio. kroner i kontraktperioden. På trods af ugens fald til MapsPeople er aktien fortsat oppe med over 100% i år.
No comments! Be the first commenter?