Waturu blev noteret på den danske First North børs i maj 2019. Her hentede virksomheden 17,75 millioner i kapital, som skulle bruges til at indlede en serieproduktion af deres produkt – en ny og miljørigtig vandvarmer.
Waturu leverede en serie af positive børsmeddelelser, og endte med en markedsværdi på over 1 milliard kroner.
En kort fornøjelse
Dette viste sig desværre kun som værende en kortvarig glæde. Først kom økonomisk ugebrev med en artikel, der havde overskriften ” First North-selskabet Waturu ligner nu et kæmpe bluffnummer” d. 8. juni 2020. Dernæst indledte finans en artikelserie om familien Reedtz, der i 10 år havde forsøgt at bringe den særlige vandvarmer på markeder. Det eneste de havde lykkedes med var dog en række konkurser og retssager, hvor 2 af familiens medlemmer ligeledes var gået personligt konkurs.
Dette førte til at der blev indledt undersøgelser af Nasdaq i december 2020, hvor handelen med aktien blev suspenderet. Finans har ligeledes skrevet, at finanstilsynet har iværksat undersøgelser mod firmaet. Dette er dog ikke officielt bekræftet, og ledelsen i Waturu mener dette er falsk information.
Læs også: Derfor kan Waturu-aktien ikke handles
Mens undersøgelserne har været i gang, har Waturu valgt at skifte navn til Green Impact Ventures. Årsagen er, at man har ønsket at lave en joint venture, hvor man ville blive børsnoteret i Pakistan.
Afgørelsen
Jakob Kaule, chef for overvågning i Nasdaq OMX, har bekræftet at børsens disciplinærkomité, har besluttet Green Impact Ventures vil blive fjernet fra First North den 17. september 2021, så virksomheden har mulighed for at klage over afgørelsen. Handel med aktierne vil dog fortsat være suspenderet.
Årsagen til at Nasdaq har valgt at fjerne Green Impact Ventures fra børsen er at selskabet blandt andet har svigtet sine oplysningsforpligtelser overfor sine investorer.
Sådan ser Green Impact Ventures sagen
Bestyrelsen i Green Impact Ventures er fundamentalt uenig om handelssuspensionen og i, at en sletning af selskabet er den rigtig sanktion. Dette opfølges af 16 punkter i seneste børsmeddelelse.
Nogle af de primære årsager er, at der jævnfør Green Impact Ventures ikke er foretaget uregelmæssigheder i selskabet, som medierne ellers har indikeret. Der fremgår ikke dokumentation fra finanstilsynet om at selskabet har foretaget markedsmanipulation, som der ellers er bred enighed om blandt medierne.
Medierne har frembragt ukorrekte oplysninger om selskabets patenter, som selskabet har dokumenteret overfor Nasdaq. Hverken ledelsen eller de oprindelige stiftere har solgt aktier i selskabet. Den lange handelssuspension er efter bestyrelsens opfattelse, baseret på et ukorrekt og ulovligt grundlag fra start. Den 7 måneder lange handelssuspension har ydermere påført selskabet skade, da det har forhindret selskabet i at kunne blive tilført kapital. Ifølge selskabet har det umuliggjort driften. Derudover har det ødelagt selskabets troværdighed overfor samarbejdspartnere og interessenter.
Derfor vil bestyrelsen nu klage over afgørelsen til Finanstilsynet, på vegne af selskabet og dets mere end 2200 investorer. Aktionærerne vil forblive aktionærer i selskabet, også hvis de bliver fjernet fra børsen.
Sådan forholder du dig som aktionær
Bestyrelsen opfordrer alle investorer til at sende en mail med opdaterede kontaktoplysninger til investor@greenimpactventures.com, således at selskabet fremadrettet kan kommunikere digitalt med investorerne. Aktierne vil fortsat komme til at stå på dit depot, men du vil altså ikke kun handle dem på børsen.
No comments! Be the first commenter?