WindowMaster har i dag meddelt, at selskabet har vundet en kontrakt omhandlende en ny kontorbygning i Tyskland, og fortsætter således det momentum, som fik selskabet til at opjustere sine forventninger i sidste måned.
WindowMaster vil udover at levere motorer også levere og idriftsætte selskabets skræddersyede styresystem til store bygninger, NV Advance®. Det fremgår, at 85 zoner vil have naturlig ventilation, som sikrer et godt indeklima.
WindowMaster vandt i sidste måned en ny kontrakt omhandlende renovering af en eksisterende universitetsbygning i Salford i UK. Denne kontrakt involverede produktlevering, installation og idriftsættelse. WindowMaster vil levere komfortventilation og i den forbindelse levere og installere selskabets datakommunikationsteknologi, MotorLink®, motorer og låsemotorer. Installationen er fordelt på alle seks etager i bygningen, og projektet forventes at være afsluttet i september 2024. Dagens kontrakt omhandlende kontorbygningen i Tyskland vil forventelige være afsluttet i slutningen af 2024.
I april kunne WindowMaster også opjustere sine forventninger til 2024. I første kvartal 2024 har selskabet oplevet en fremgang i ordreindtaget på 24% sammenlignet med samme periode sidste år, hvorfor selskabet har oplevet et samlet ordreindtag på 74 mio. kroner i kvartalet. Efter opjusteringen forventer WindowMaster at nå en omsætning på 255-265 mio. kroner med et EBITDA på 25-29 mio. kroner svarende til en EBITDA-margin på 10-11%.
No comments! Be the first commenter?