WindowMaster har i dag offentliggjort, at selskabet har indgået en udvidet partnerskabsaftale med MGAir Distribution i Frankrig. Ekspansionen til virksomhedens hurtigst voksende europæiske marked er derfor nu en realitet.
Partnerskabet udgør en central milepæl for WindowMaster, da det er første gang, at selskabet indgår denne type af partnerskab. Det Alsace-baserede brand, som nu går under navnet WindowMaster MGAir, har solgt selskabets produkter og løsninger de seneste fire år, og vil fremover udelukkende beskæftige sig med dette.
WindowMaster oplever en stigende interesse på det franske marked, bl.a. som følge af nye reguleringer i byggeindustrien. Tilbage i juni kunne selskabet således berette om den positive tendens i form af en stor lokal rammeordre. Det udvidede samarbejde understreger WindowMasters dedikation i forhold til at kunne levere innovative indeklimaløsninger til det franske marked.
No comments! Be the first commenter?