WindowMaster har i dag opjusteret sine forventninger til regnskabsåret 2024 efter et rekordhøjt ordreindtag, der både påvirker omsætning og EBITDA positivt.
WindowMaster havde ved udgangen af maj 2024 et rekordhøjt ordreindtag på 279 mio. kroner de seneste 12 måneder svarende til en vækst på 19% ift. samme tidspunkt sidste år. Derfor forventer WindowMaster nu at nå en omsætning på 265-275 mio. kroner i 2024 med et positivt EBITDA på 28-33 mio. kroner. Tidligere ventede selskabet at nå en omsætning på 255-265 mio. kroner med et EBITDA på 25-29 mio. kroner.
WindowMaster meddelte tidligere på dagen, at de har vundet en ny kontrakt omhandlende renovering af en dansk kontorbygning i Gentofte. Tidligere på ugen offentliggjorde selskabet en ny kontrakt omhandlende renovering af en kontorbygning i London, mens de i sidste måned vandt en kontrakt i Tyskland og indgik et nyt partnerskab i Ungarn.
Efter den positive udvikling i de første måneder af 2024 har WindowMaster nu allerede opjusteret sine forventninger til årets guidance to gange. Selskabet vil forventeligt offentliggøre halvårsrapport for første halvår 2024 den 16. august 2024.
No comments! Be the first commenter?