Wirtek annoncerede i starten af 2021 sin Accelerate25-strategi, hvorfor det nu er lidt over et år siden, at strategien blev annonceret.
Derfor kan vi nu se tilbage på, hvordan selskabet har udviklet sig det første år med den nye strategi. Wirteks langsigtede strategi blev defineret med to overordnede målsætninger:
- Nå en omsætning på 100 mio. kroner samt en indtjening før skat på 10 mio. kroner ved udgangen af 2025. Det vil svare til en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 30%.
- Vokse profitabelt med en årlig EBITDA-margin på minimum 6% i hele strategiperioden.
For at nå disse målsætninger, havde Wirtek defineret yderligere fire strategiske pejlepunkter. Dette gjaldt en acceleration af væksten både organisk og via tilkøb, en styrkelse af de internationale salgsaktiviteter i Nordvesteuropa, en skalérbar og langtidsholdbarleveranceorganisation og en fortsat positionering af Wirtek som ”Best-in-class workplace”.
Et par måneder efter offentliggørelsen af den nye strategi, præsenterede Wirtek regnskab for 2020. Her nåede Wirtek en omsætning på 27,6 mio. kroner og et EBITDA på 3,2 mio. kroner svarende til en EBITDA-margin på 11,7%. Efter foreløbige og ikke-reviderede finansielle resultater for regnskabsåret 2021, ved vi, at omsætningen i 2021 forventeligt ender omkring 45,6 mio. kroner. Det svarer dermed til en vækst på 65%, og med et forventet EBITDA på 6,1-6,3 mio. kroner svarer det til en forventet EBITDA-margin på 13,3-13,8%.
I 2022 forventer Wirtek at omsætte for 61-66 mio. kroner og nå et EBITDA på 7,5-8,5 mio. kroner. Hvis Wirtek ender med at omsætte for 61 mio. kroner, som er i den nedre ende af denne guidance, har Wirtek fortsat tre år til at vækste omsætningen med 64%. Derudover forventer Wirtek at ramme en EBITDA-margin på 12,3-13,9% i 2022.
Wirtek har dermed fået en god start på den langsigtede strategi, hvilket bl.a. kan tilskrives det gennemførte opkøb af CoreBuild tilbage i april 2021.
No comments! Be the first commenter?