Wirtek har underskrevet en omfattende, ikke-bindende aftale (Letter of Intent) om at købe et profitabelt og vækst-orienteret softwareselskab, der leverer IT outsourcing ydelser, der komplementerer og udbygger Wirtek’s eksisterende ydelser.
Det forventede opkøb er i tråd med Wirtek’s Accelerate25XL strategi og udbygger Wirteks konsulentydelser samt understøtter den internationale salgsekspansion. Opkøbet vil tilføre Wirtek ca. 15 nye kollegaer med højt specialiserede kompetencer.
Når og hvis opkøbet gennemføres, vil det have en positiv effekt på både omsætning og EBITDA i indeværende regnskabsår samt i hele Accelerate25XL strategiperioden. Den endelige købsaftale forventes underskrevet i løbet af august 2022, og er betinget af et tilfredsstillende due diligence resultat.
Betaling for opkøbet sker delvis som kontanter og delvis som Wirtek aktier. En betydelig del af betalingen er bundet op på finansielle resultater for det opkøbte selskab over de kommende år. Prissætningen af Wirtek aktierne der indgår i aftalen, er beregnet ud fra det nuværende prisniveau for Wirtek aktier på Nasdaq First North Growth Market. Yderligere information vedr. det potentielle opkøb vil blive offentliggjort i forlængelse af de afsluttede forhandlinger.
No comments! Be the first commenter?