Wirtek er en af de First North aktier, som leverer sorte tal på bunden, og samtidig vækster og udbetaler udbytte.
Da Wirtek leverede regnskab d. 9. marts 2022, præsenterede selskabet deres forslag til årets udbytte. Udbyttet skal endeligt godkendes til generalforsamlingen d. 6. april 2022, hvor X-day er d. 7. april 2022 og udbyttet tikker ind på kontoen nogle dage efter.
Wirtek endte med en omsætning på 45,4 mio. kroner i 2021, og nåede et resultat på 4,8 mio. kroner. Som resultat af denne udvikling, har Wirtek forslået at udbetale et samlet udbytte på 2,7 mio. kroner svarende til et udbytte på 0,37 kroner per aktie.
Beregnet ud fra aktiens lukkekurs i 2021 svarer udbyttet til en udbytteprocent på 2%. Dermed stemmer udbyttet overens med selskabets udbyttepolitik, som indebærer, at de stræber efter minimum at ramme en udbytteprocent på 2%. I udbyttepolitikken fremgår det også, at Wirtek maksimalt ønsker at udbetale 75% af overskuddet gennem udbyttet, hvilket også overholdes, da 2,7 mio. kroner svarer til 56% af overskuddet.
Med et udbytte på 0,37 kroner kan investorerne se frem til et væsentlig større udbytte end sidste år. Her udbetalte Wirtek et udbytte på 0,2 kroner per aktie, hvilket ikke stemte helt overens med udbyttepolitikken, da det svarede til en udbytteprocent på 1,5%. Det svarede samtidig til en payout-ratio på 28,2%, hvorfor Wirtek i teorien kunne have valgt at udbetale et udbytte svarende til en udbytteprocent på 2%. Dog vurderede Wirtek, at de i højere grad kunne anvende overskuddet i virksomheden til vækst ifm. selskabets Accelerate25-strategi.
Læs også: Wirtek med stærk vækst.
Wirteks udbyttehistorik
Det er ikke nyt, at Wirtek udbetaler udbytte – det har de gjort de seneste mange år. På nedenstående tabel fremgår Wirteks udbytte fra 2016 til i år, hvor selskabet har løftet udbyttet mere end 300%.
Regnskabsår | Udbytte per aktie | Udbytteprocent | Payout-ratio |
---|---|---|---|
2021 | 0,37 kr. | 2% | 56% |
2020 | 0,2 kr. | 1,5% | 28,2% |
2019 | 0,16 kr. | 2,2% | 73,1% |
2018 | 0,11 kr. | 1,9% | 75,6% |
2017 | 0,09 kr. | 3,1% | 81,6% |
2016 | 0,09 kr. | 7% | 129,1% |
Kilde: Wirteks årsregnskaber.
No comments! Be the first commenter?