2cureX har i dag offentliggjort en distributionsaftale med Promedica.

Distributionsaftalen dækker Tjekkiet og Slovakiet, hvilket bringer 2cureX op på 9 samarbejdspartnere, som dækker hele 14 europæiske lande. Tilstedeværelsen i 14 lande dækker over et indbyggertal på 235 mio. mennesker.

Promedica Prague Group er det største selvstændige selskab indenfor sundhedssektoren i Tjekkiet. Promedica har mere end 220 ansatte, og har siden 2017 udbredt sin tilstedeværelse til Slovakiet. Salgsteamet hos Promedica består af mere end 70 eksperter.

Distributionsaftalen omfatter, at Promedica sørger for promovering til professionelle onkologer, og står for logistikken mellem 2cureX og hospitalerne. I første omgang er aftalen gældende i 3 år med automatisk fornyelse, hvilket betyder, at en af parterne skal give besked i god tid, hvis man ikke ønsker at forny aftalen.

I forbindelse med aftalen udtaler CEO, Fernando Andreau:

Promedica Prague Group is the largest independent healthcare distributor in the Czech Republic, also covering Slovakia, and we are thrilled to welcome them as a 2cureX partner. With this agreement, IndiTreat® is distributed in 14 European countries already. This is outstanding, considering that back in September last year we were present in 6 countries only. The fast expansion reflects the interest our tests are generating in the market.