Audientes har i dag meddelt, at de udvider distributionsnetværket i Indien. Selskabet er nemlig indgået en distributionsaftale med Challa’s Hearing Care Centre & Speech Therapy Centre, som dermed er den femte samarbejdspartner i Indien.

Challa’s Hearing Care Centre & Speech Therapy Centre er en veletableret klinik i Hyderabad, der hjælper mennesker med høretab og leverer kvalitetshøreapparater. Klinikken forventer at påbegynde salget af Ven™ i 4. kvartal 2021.

Aftalen med Challa’s Hearing Care Centre & Speech Therapy Centre betyder, at Audientes’ Ven™ vil blive tilgængeligt hos distributørens 20 tilknyttede kliniker og i Hyderabad. Aftalen betyder desuden, at produktet vil være tilgængeligt på en række kliniker i landdistrikter i Telangana og Andhra Pradesh. Landdistrikterne er vigtige for det indiske marked, da mere end 65% af Indiens befolkning bor i landdistrikter.

Audientes’ CEO, Steen Thygesen udtaler:

Vi er glade for at kunne byde Challa’s Hearing Care Centre & Speech Therapy Centre velkommen til vores partnernetværk. Det betyder ikke kun, at Ven nu bliver gjort tilgængelig i Hyderabad, som har 6,8 mio. indbyggere, men også, at vi kan indfri vores løfte om at gøre kvalitetshøreapparater tilgængelige for den indiske landbefolkning. Challa er en veletableret leverandør af høreapparatløsninger i Hyderabad og er leverandør til 20 klinikker beliggende i delstaterne Telangana og Andhra Pradesh. Det er Challas mission at levere høreapparater af høj kvalitet til mennesker, der normalt hverken har råd til eller adgang til højkvalitetsprodukter. Vi har samme mission, og jeg ser frem til vores fremtidige samarbejde.