I april indviede DanCann Pharma sine nye produktionsfaciliteter BIOTECH-PHARM1 i Ansager og der er allerede masser af aktivitet i virksomhedens unikke kultiveringsmiljø. Væksthastigheden hos cannabisplanterne er høj, mens forbruget af gødning og næringsstoffer er overraskende lavt.

Selskabets driftsansvarlige, Morten Martinsen udtaler:

Vi har været yderst imponerede over væksthastigheden blandt genetikerne – og ikke mindst forbruget af gødning og næringsstoffer. Her ligger vi lige på omkring en sjettedel af, hvad der normalt bruges i industrien, hvis man skal opnå tilsvarende resultater.

Forbruget af gødning og næringsstoffer er naturligvis et område, som vi meget gerne vil spare på, både i henhold til vores omverden og den egentlige forretning, hvor det her – i bæredygtighedens navn – faktisk går op i en højere enhed.

Læs hele opdateringen fra DanCann Pharma her.