Penneo har i dag offentliggjort foreløbige tal for regnskabsåret 2021.

Her fremgår det, at selskabets foreløbige EBITDA udgør -14,1 mio. kroner sammenlignet med det guidede interval på -15 til -20 mio. kroner. Samtidig udgør den foreløbige ARR 55,5 mio. kroner, hvor selskabet guidede i intervallet 54-57 mio. kroner.

Grundet selskabets igangværende proces om at notere sig på hovedmarkedet, forventer Penneo nu at offentliggøre sin årsrapport d. 21. februar 2022, hvilket er tidligere end før udmeldt.