Re-Match har i dag meddelt, at de nu har bestilt maskinerne til den nye fabrik i Holland. Bestillingen er i overensstemmelse med selskabets strategi og budget, og lyder på mere end 8 mio. EUR.

Maskinerne er bestilt hos de samme producenter, som har leveret til fabrikken i Herning. Udover fabrikken i Holland, vil selskabet inden længe også placere en fabrik i Frankrig, Pennsylvania samt to yderligere placeringer, som endnu ikke er offentliggjort.

Selskabets CEO, Nikolaj Magne Larsen udtaler:

Vi er meget glade for, at positive forhandlinger med vores leverandører samt vores teams hårde arbejde med yderligere optimering har gjort os i stand til at holde os på målet med hensyn til prisen på den nye fabrikslinje. Vi forventer også at modtage den til tiden – så den nye fabrik i Tiel kan tages i brug i slutningen af dette år; helt efter planen.