Igennem de sidste 10 år har SameSystem hjulpet undertøjskæden Wunderwear med at optimere administrationen.

Wunderwear oplever stor succes med kombinationen af fysiske butikker og online, og går efter at få 14 nye butikker på landsplan inden 2024 og samtidig styrke online-handelen.

Siden 1994 har Wunderwears bestyrelsesformand, Peter Høyer, været med til at drive Wunderwear til den store tøjkæde, som den er i dag. Wunderwear har en plan om at nå 50 fysiske butikker frem mod 2024, mod de 36 butikker de har i dag. Kædens indtil videre 36 butikker er decentralt ejet, hvoraf flere efter bestyrelsens anbefalinger bruger SameSystem. Hvis det stod til Peter Høyer, skulle alle butikker benytte sig af det.

Ifølge Peter Høyer er en ting den øgede vækst, som SameSystem hjælper Wunderwear med, en anden ting er den stigning i glæde hos den enkelte medarbejder, som SameSystem skaber. Det gør det let for den enkelte medarbejder at planlægge sit liv omkring arbejdet, da der eksempelvis er en 16-ugers vagtplan tilgængelig på telefonen, hvor den enkelte kan se, hvem man skal arbejde med.

Administrerende direktør for SameSystem, Henrik Ritlov, udtaler:

Med stigende fokus på omnichannel, altså en velfungerende web-del kombineret med fysisk tilstedeværelse, er der færre penge til at drive de fysiske butikker. Butikscheferne bliver tvunget til at levere bedre service for færre penge, og det er lige netop her vi hjælper allerbedst og de udnytter vores software fulde potentiale.