Scandinavian Medical Solutions har offentliggjort salget af en Siemens 1.5T MRI-scanner til en nordamerikansk kunde.

Salget udgør et beløb større end 2 mio. kroner, og offentliggøres derfor i henhold til selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren ligger inden for intervallet 3,5-5,0 mio. kroner. Levering og risikoovergang af udstyret er sket i uge 13, 2024. Ordren ændrer ikke på tidligere udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2023/2024.

Dagens salg er den fjerde offentliggjorte millionordre alene i marts 2024, hvorfor selskabet nu har offentliggjort 17 ordrer i regnskabsårets første seks måneder. I samme periode sidste år offentliggjorde selskabet 14 ordrer. Årets 17 ordrer udgør i alt 45-69 mio. kroner, hvoraf en af ordrerne er en flerårig aftale til en samlet værdi på over 8,5 mio. kroner.