SPENN Technology offentliggjorde i fredags deres årsrapport for 2021. Her kunne selskabet præsentere bedre resultater end forventet.

Omsætningen endte på 18,2 mio. kroner mod forventet 12,7 mio. kroner ifølge virksomhedsbeskrivelsen. Resultatmæssigt endte SPENN med et tab på 48,4 mio. kroner i 2021, hvilket er 21% bedre end forventet for året.

Det bedre end forventede resultat kommer blandt andet fra salget af datterselskabet CPH Crypto. SPENN har i perioden øget antallet af ansatte fra 66 til 229, hvorfor lønudgifterne også er steget markant. SPENN brugte i 2021 23 mio. kroner på lønninger.

SPENN forventer jævnfør virksomhedsbeskrivelsen at omsætte for 187,6 mio. kroner i 2022, hvilket giver et forventeligt negativt EBITDA for året på 35,4 mio. kroner. SPENN har desuden passeret 1 million brugere i deres system.

Ifm. årsregnskabet udtaler CEO, Jens Glaso:

During the first six weeks of 2022 alone, we have announced entry into two new markets, Uganda and Ghana, and we are continuously exploring new markets. We are keen on introducing SPENN in new countries on the African continent and other continents, to include more people in the financial system, and to offer products and services that are affordable for ordinary people and profitable for SPENN.