Trophy Games har i dag lanceret Energy Manager, som er det nyeste spil i selskabets transportserie, der allerede består af Airline Manager, Train Manager og Shipping Manager.
Energy Manager har 150.000 pre-registrations på Google Play, og har derfor allerede opnået solid opmærksomhed. Energy Manager er i højere grad et nichespil sammenlignet med den eksisterende transportserie, hvor det handler om at energiproduktion, hvor man skal tage administrative og strategiske beslutninger med henblik på at energioptimere og vælge de rigtige løsninger – både økonomisk og miljømæssigt.
Trophy Games beskriver i forbindelse med lanceringen af Energy Manager, at det kan spilles i 7 timer i træk uden genopladning. Det kan både hentes på Google Play og App Store, ligesom det kan spilles på webversion fra computeren. Selskabet har tidligere udtalt, at de forventer Energy Manager bliver en mindre titel i selskabets portefølje.
Trophy Games vil senere i 2024 forventeligt også lancere Truck Manager, der er store langsigtede forventninger til. Historisk har spil inden for Truck-segmentet nemlig klaret det godt, hvilket selskabet håber vil afspejle sig i Truck Manager, når det forventeligt lanceres i midten af 2024. Trophy Games vil samtidig starte udviklingen af to yderligere spil i transportserien i 2024, hvor selskabet tidligere har kommunikeret, at de har en lang liste med potentielle titler. Derudover venter en lancering af The Ranchers, hvor en succesfuld lancering vil åbne nye forretningsområder for Trophy Games.
Trophy Games vil torsdag den 25. april 2024 offentliggøre en kvartalsrapport for første kvartal 2024, der har budt på solid vækst, der fik selskabet til at opjustere sine forventninger tidligere på måneden. I næste måned afholder Trophy Games desuden en Investor Day på selskabets adresse i København.
No comments! Be the first commenter?