Strategien med at skabe et økosystem for uddannelsesteknologi giver gevinst for Shape Robotics, der fra partneren Windaco Resources har modtaget en ordre på 10,5 mio. kr. for levering af 22 Steam Labs, som skal implementeres på uddannelsesinstitutioner i Rumænien.
Shape Robotics har i år forberedt organisationen til at kunne skalere op hurtigt for at imødekomme den kraftigt stigende efterspørgsel på uddannelsesteknologi i EU og på verdensmarkedet. Den. 9. september 2022 blev opkøbet af Video Technic Systems gennemført, og i samme ombæring blev forventningen til årets omsætning hævet med godt og vel 10% fra spændet 75-85 mio. kroner til 81-93 mio. kroner.
Mange store projekter i EU og Rumænien inden for digitalisering påbegyndes med stigende momentum, og Shape Robotics er både på egen hånd og via sit partnerskabsnetværk aktivt til stede i flere udbud og forventer grundet selskabets unikke position at vinde flere ordrer via partnerskabsnetværket.
Ifølge CEO André Fehrn er ordren en cementering af Shape Robotics position som foretrukken samarbejdspartner for et stigende antal uddannelsesorganisationer i en af Europas folkerige nationer, hvor investeringer i en digitalisering af uddannelsessystemer får finansiel og politisk opbakning, herunder allerede allokerede EU-midler. André Fehrn udtaler:
Vi har nu modtaget en ordre fra endnu en stærk partner i Rumænien. Ordren er et bevis på, at vores indgående arbejde med at skabe et solidt partnerskabsbaseret netværk i Central- og Østeuropa bærer frugt. Vi forventer at se flere ordrer i millionklassen i takt med, at markedet modnes yderligere, og tilstrømningen af kapital til investering i digitaliseret uddannelse øges.
No comments! Be the first commenter?