Audientes offentliggjorde i går en længere selskabsmeddelelse, hvor de gav indblik i selskabets fremadrettede strategi ift. finansieringen af selskabets udvikling.
Audientes har i 2022 påbegyndt salget af Ven™ i Indien, hvor selskabet mener at have opbygget et solidt fundament. Fremskridtene har dog været relativt beskedne i et udfordret økonomisk klima, hvor B2B-kunder har forlænget deres kreditter, der påvirker Audientes’ likviditetssituation negativt.
I sin tid på det indiske marked har Audientes gjort sig mange gode erfaringer. Det gælder bl.a., at mange af selskabets slutbrugere har et mere dybtgående høretab, og derfor har brug for en højere lydforstærkning. Det har Audientes adresseret i fjerde kvartal, hvor man har fokuseret på at forbedre softwaren i produktet for i første kvartal i år at kunne introducere en ny væsentlig softwareopgradering, hvor Ven™ nu også vil kunne hjælpe folk med meget svært høretab. Denne opgradering forventer Audientes medvirker til at understøtte, at selskabet kan blive cash flow positiv inden for de kommende 2-3 år.
Audientes er også gået ind på det europæiske marked, og i løbet af 2023 forventer selskabet, at Companion bliver tilgængelig i hele EU gennem online- og detailsalg. Dertil arbejdes der på en introduktion i USA og Japan.
For at finansiere selskabets udvikling, blev der i december gennemført en fortegningsemission, og et warrantsudnyttelsesvindue finder sted i starten fra slutningen af marts og ind i april. Men som Audientes allerede har kommunikeret, vil selskabet i den næste fase i sin kapitaliseringsproces have brug for at hente yderligere kapital for at realisere sine strategiske mål og nå break-even inden for de kommende 2-3 år. Derfor påbegyndes den næste fase i selskabets kapitaliseringsproces nu, hvor de nu har til hensigt at evaluere muligheder på både kort og længere sigt. Det kan både være partnerskaber, fusion, salg af virksomheden eller dens aktiver, eller en strategisk investering.
Du kan læse hele selskabsmeddelelsen fra Audientes her.
No comments! Be the first commenter?