Brain+ kunne i går efter markedsluk meddele, at omtrent 82% af de udstedte warrants er blevet konverteret. Der er i alt tegnet 3.904.606 aktier i Brain+ til en pris på 1.638 kroner per aktie. Dermed henter Brain+ omkring 6,4 mio. kroner før omkostninger forbundet med kapitaludvidelsen.

Eksisterende aktionærer, der ikke har deltaget i kapitaludvidelsen, vil opleve en udvanding på omtrent 33%, når de nye aktier registreres. Det samlede antal aktier stiger efter registreringen af de nye aktier til 15.720.052 stk.

I dag lanceres Brain+’ første produkt CST-Therapist Companion på det danske marked. CST-Therapist Companion er det første digitale produkt indenfor kognitiv stimulationsterapi i Danmark. CST-Therapist Companion er henvendt B2B segmentet med et stort fokus på de danske kommuner. Her vil der være tale om en SaaS løsning, der tillader en differentiering i, hvor mange klinikker/terapeuter der skal have adgang til softwaren.

Brain+´ næste strategiske målsætning er at få lavet et salg på det danske marked. Lanceringen på det danske marked kommer efter, at selskabet har testet produktet hos bestemte danske demensterapeuter, hvorfor der forud for lanceringen er et kendskab til softwaren på det danske marked. Potentialet omfatter 35 lande, der i dag benytter sig af kognitiv stimulations terapi, hvor den næste lancering forventes at være i Tyskland. Lanceringen i Tyskland forventes af komme i Q2 2023.