Dataproces har i dag meddelt, at de har indgået en kontrakt på SaaS-løsningen MARC Fleksløn med en større jysk kommune.
MARC Fleksløn er en robotløsning, der automatiserer og klargør de mange månedlige tilskudsberegninger af fleksløn og kan køres med Kommunernes Ydelsessystem, KY. Ved at anvende MARC Fleksløn bliver omkring 50-70% af de månedlige flekslønsberegninger automatiseret. Efter dagens aftale er det nu hele 63 ud af 98 danske kommuner, der benytter denne løsning.
Dataproces kunne den 29. maj 2023 præsentere en større kommune i Jylland, der havde indgået en kontrakt på MARC Fleksløn. Denne aftale var en særlig milepæl, da det var kommune nummer 49, der indgik en aftale om MARC Fleksløn, og dermed markerede, at halvdelen af landets kommuner benytter MARC Fleksløn. Nu benytter yderligere 14 kommuner MARC Fleksløn, hvorfor der er tale om en relativ hurtig adaption med mere end en ny kommune på løsningen om måneden i gennemsnit.
Samme milepæl kan inden for en overskuelig fremtid forventes at komme på selskabets KØS-platform. KØS er en platform der hjælper kommunerne med den overordnede økonomistyring. Platformen indeholder tre moduler, herunder: KØS: Udvikling i finansieringsgrundlaget, KØS: Statsgaranti eller selvbudgettering? og KØS: BefolkningsBlik. Ved at anvende et eller flere moduler på KØS platformen får landets kommuner et dybdegående indblik i udviklingen i egne indtægter og udgifter og dermed øget indsigt i egen økonomi.
Dataproces kunne den 21. juni 2024 præsentere en større sjællandsk kommune på KØS platformen, hvilket var kommune nummer 48. Milepælen på 40 kommuner blev nået den 21. februar 2024, hvorfor der også oplevet en relativ hurtig adaption med gennemsnitligt mere end en kommune i måneden på KØS.
No comments! Be the first commenter?