DecideAct har i dag meddelt, at de har indgået en aftale med amerikanske Enavate, som har sit hovedsæde i Tampa, Florida.
Enavate er en ledende teknologiudbyder, der hjælper mere end 2.000 europæiske og amerikanske kunder med at transformere til en mere digital tilstedeværelse gennem ERP, IT-systemer og integration af digital lagring. DecideActs software skal hjælpe Enavate med at skabe overblik over egne strategiske initiativer samt mål for bæredygtighed.
DecideAct meddelte desuden i sidste måned, at de har lanceret en dedikeret software til strategieksekvering henvendt investeringsselskaber og deres porteføljeselskaber med henblik på optimeret samarbejde og performance. I løbet af 2023 offentliggjorde DecideAct en række nye kontrakter, senest med Omada, som er globalt ledende indenfor Identity Governance and Administration (IGA) for blue-chip kunder i Europa og USA.
I forbindelse med dagens nye kontrakt udtaler stifter og CEO, Flemming Videriksen:
Enavate er det foretrukne valg for organisationer, som ønsker ekspertise til at opnå en digital transformation hurtigere, med færre problemer, større effektivitet og bedre resultater. Det er også den foretrukne virksomhed for Microsoft-kunder, der vil have den bedste service og support. Vi ser frem til at hjælpe Enavate med at strømline deres strategiske processer, og føler, at vi er godt rustede til opgaven.
No comments! Be the first commenter?