DecideAct meddeler i dag, at de har indgået en kontrakt med ministeriet for miljø, energi og klima i Island om at gennemgå den nationale energimyndighed og Energifonden.

Ministeriet arbejder blandt andet sammen med regeringen og industrien om at forme en sikker og bæredygtig energifremtid for alle. Med fundamentale forandringer på markedet for vedvarende energi og udnyttelsen af ​​naturressourcer i Island ønsker såvel ministeriet som den nationale energimyndighed at sikre sig, at man er strategisk og organisatorisk forberedt på disse ændringer – og for at hjælpe med dette er DecideAct blevet valgt.

Dagens aftale understreger selskabets momentum på det islandske marked. Det er ikke længe siden, at selskabet indgik en aftale med det islandske klimaråd, hvor de skal klargøre alle offentlige udmeldinger og anbefalinger fra klimarådet. Derudover har selskabet forlænget sin kontrakt med Rarik Ltd., som er en statsejet virksomhed, der har arbejdet med DecideAct i omkring to år, og ligeledes forlænget sin kontakt med University of Akureyri i det nordlige Island.

DecideAct meddelte i sidste måned, at de havde indgået en aftale med amerikanske Enavate, som er en ledende teknologiudbyder, der hjælper mere end 2.000 europæiske og amerikanske kunder med at transformere til en mere digital tilstedeværelse gennem ERP, IT-systemer og integration af digital lagring. DecideActs software skal hjælpe Enavate med at skabe overblik over strategiske initiativer samt mål for bæredygtighed. DecideAct vil forventeligt offentliggøre sin årsrapport for 2023 den 13. april 2024.