Movinn kunne i går meddele, at de har indgået en ny aftale med AG Gruppen i København om en langsigtet lejekontrakt. Aftalen omfatter 94 lejemål på samlet omkring 4.700 kvadratmeter.

Bebyggelsen er lokaliseret ved Amager med gåafstand til stranden, og forventes at bestå 1- og 2-værelses lejligheder, der har eget køkken og bad. I ejendommen forventes der også at komme wellnessområde, træningsfaciliteter og delte arbejdsområder. Visionen med byggeriet er at skabe et sted, hvor beboere/gæster kan kombinere sundhed, wellness, hverdagen og arbejde under det samme tag. Movinn forventes at overtage lejlighederne sidst i 2025 eller først i 2026.

Driften vil foregå fra et særskilt datterselskab, der hører under Movinn koncernen. I 2023-priser forventes driften heraf at medføre en årlig omsætning på 20-22 mio. kroner og bidrage positivt til EBITDA-resultatet med 3-5 mio. kroner. Til sammenligning omsatte Movinn i 2022 for 73,3 mio. kroner med et positivt EBITDA på 7 mio. kroner. Movinn vil forventeligt præsentere regnskab for andet kvartal 2023 fredag den 25. august.

I denne forbindelse udtaler CEO, Patrick Blok:

Completing a deal of this caliber ticks a lot of strategic boxes for us, so I am happy with the outcome. We are adding nearly a hundred new units in a key, established market. We expect to leverage existing operating synergies, tap into new client segments, enhance efficiency and introduce a high quality product and concept. I would like to thank the team at AG Gruppen and the advisors at Nordanö, Accura and Horten for orchestrating a high-quality, professional process. We eagerly anticipate our role in the continued development and operations of this great project in the times ahead.