Danske OmniCar er noteret på den svenske Spotlight børs, og tilbyder bl.a. en innovativ serviceplatform, der gør det markant nemmere at være bilejer.

OmniCar ønsker at gøre det så nemt for forbrugeren som overhovedet muligt. Derfor har de rullende værksteder, der kan servicere din bil, hvor den er. Forbrugeren behøves dermed ikke tænke over at skulle på værksted med bilen for at få skiftet olie, have en lånebil eller andet transportmiddel i mellemtiden.

Det har de lykkedes med i så høj grad, at de ved seneste Q1 regnskab kunne meddele, at de fortsat er ratet som ”Denmark’s best workshop” med mere end 1.600 anmeldelser. Det høje serviceniveau er ligeledes blevet anerkendt af nogle store aktører indenfor branchen, hvor Mekonomen ved udgangen af første kvartal ejede 20% af alle aktier.

Den høje service medfører også en stigende efterspørgsel for de rullende værksteder fra OmniCar. Der forventes en vækst på 25% i serviceforretningen fra Q1 til Q2 i indeværende regnskabsår, som var et rekordkvartal for OmniCar.

Derudover har de overført det høje serviceniveau til en ny salgsplatform for elbiler, hvor alt er tænkt med gennem platformen. Man får således styr på bil, lade-muligheder, forsikringer mv. og en bil leveret til døren. Salgsplatformen blev lanceret i maj, hvor der blev solgt 10 biler. Salgsplatformen skal være med til at bidrage positivt til væksten hos OmniCar, hvor de forventer en samlet omsætningsvækst på 250% i Q2 2022 ift. Q1 2022.

Foruden en øget omsætning har OmniCar ligeledes et mål om at opnå højere marginer på deres solgte biler ift. konkurrenter i udlandet som Cazoo og Carvana. Væksten i Q2 bliver vi klogere på i slutningen af august, hvor selskabet offentliggør deres Q2 rapport.