Shape Robotics har indgået et gensidigt forpligtende partnerskab med belgiske i3 Technologies, hvor de to virksomheder forpligter at købe hinandens produkter i lige stort omfang.
Belgiske i3 Technologies producerer interaktive skærme, som Shape Robotics implementerer i deres Thinken-koncept og omvendt vil i3 Technologies distribuere Fable-robotter fra Shape Robotics i deres primære markeder i Benelux-landene.
Thinken-konceptet tilbyder nøgleklare, mobile Steam Labs udstyret med al relevant hardware og specialudviklede undervisningsmaterialer til skoler og uddannelsesinstitutioner. Thinken-lokalerne er udviklet til at inkludere alle elever i klassen og brugervenligheden gør Thinken brugbart i skolesystemer over hele verden, så alle børn og unge uanset deres sprog, kultur og uddannelsesniveau kan omfavne fremtidens digitale arbejdsmarked.
Thinken konceptet er blandt andet udviklet i partnerskab med Lenovo, som Shape Robotics udvidede sit partnerskab med i sidste måned. Lenovo og Shape Robotics besluttede, at deres samarbejde udvidedes til et formelt og gensidigt forpligtende partnerskab, hvor Shape Robotics’ teknologier og hardware indlemmes i Lenovos samlede tilbud til hele Europa på markedet for digital uddannelse.
CEO for Shape Robotics, André Fehrn udtaler ifm. det nye samarbejde i Belgien:
Vi er to europæiske teknologivirksomheder i stor vækst, der begge nu sikrer leverancen af de stærkeste løsninger til markedet for uddannelsesteknologi med en noget-for-noget aftale. Både vi og i3 tror på at techducation – det at facilitere indlæring gennem teknologi – er kommet for at blive. Derfor har vi nu indgået et partnerskab, der både inkluderer salg og gensalg af de respektive teknologier samt fælles markedsføring og co-branding.
No comments! Be the first commenter?