Scandinavian Medical Solutions fortsætter den positive nyhedsstrøm, hvor de har annonceret intet mindre end seks ordrer siden halvårsregnskabet den 16. maj 2023.

Denne gang omhandler det en wide-bore MRI-scanner til en europæisk kunde i intervallet 2-3,5 mio. kroner. Scanneren er en af GE Healthcares store MRI-flagskibe med GEM-teknologi til at forbedre billede kvaliteten. Det har sammen med den store rummelighed gjort, at den er blevet særdeles populær og hen over det seneste år blevet en bestseller i markedet for brugt billeddiagnostisk udstyr.

Levering af udstyret- og risikoovergang er sket i slutningen af uge 26 2023. Scandinavian Medical Solutions fastholder desuden de forventninger, som allerede er blevet opjusteret to gange i indeværende regnskabsår.

Scandinavian Medical Solutions forventer efter de to tidligere opjusteringer i løbet af regnskabsåret at nå en omsætning i intervallet 150-165 mio. kroner, samt et EBITDA i intervallet 18,5-20,5 mio. kroner. I første halvår har selskabet realiseret en omsætning på 96 mio. kroner, samt et EBITDA-resultat på 14 mio. kroner.