Scandinavian Medical Solutions offentliggjorde fredag salget af en otte år gammel Siemens MRI-scanner, der er solgt til en kunde fra det sydamerikanske kontinent.

Scanneren, der har krydset Atlanterhavet via søfragt, har nu nået sin endelige destination. Den solgte scanner er kendt som værende en særdeles omkostningseffektiv scanner med et lavt strømforbrug. Salget udgør et beløb større end 2,0 mio. kroner, og blev derfor offentliggjort i henhold til selskabets informations – og kommunikationspolitik. Ordren var inden for intervallet 2,0-3,5 mio. kroner.

Scandinavian Medical Solutions har nu offentliggjort ordrer for i alt 58-91,5 mio. kroner i indeværende regnskabsår, herunder en flerårig aftale til en samlet værdi på over 8,5 mio. kroner. I første halvår udgjorde omsætningen 102,6 mio. kroner, mens EBITDA-resultatet endte på 8,0 mio. kroner.