Speedrecruiters, som leverer SaaS-løsninger inden for HR-teknologi, der digitaliserer og gør op med den traditionelle ansøgnings- og ansættelsesproces, har søgt om optagelse på First North.

Speedrecruiters har ændret måden at rekruttere medarbejdere på, så den kan foretages virtuelt, fordomsfrit og uden en traditionel ansøgning. Det er godt for jobansøgere, som er kvalificerede, men alligevel sorteres fra f.eks. på grund af køn, alder eller etnicitet. Det er også godt for virksomhederne, der ikke blot kan undgå dyre fejlansættelser, men også kan få ansat mere kvalificerede medarbejdere.

Selskabets rekrutteringssetup er samtidig med til at nedsætte tidsforbruget ved ansøgningsprocessen til 16 minutter mod minimum 2 timer under normalt praksis for ansøgeren, hvilket tiltrækker flere kandidater. Samtidig sparer virksomhederne op til 50% af deres procestid målt ift. den nuværende papirbaserede proces.

Læs også: Sådan tegner du aktier i en IPO.

Speedrecruiters’ forretningsmodel er primært abonnementsbaseret, der henvender sig til virksomheder med minimum tre, men ofte væsentlig flere ansættelser årligt. I 2020 omsatte selskabet for 2,3 mio. kroner, hvilket selskabet guider med at vækste til hhv. 3,7 mio. kroner i 2021, 10,2 mio. kroner i 2022 og 21 mio. kroner i 2023. Samtidig forventes break-even at opnås i 2024.

Selskabets tegningsperiode løber fra d. 20. september til og med d. 1. oktober, hvorefter første forventede handelsdag er d. 8. oktober. Prisen per aktie er 16 kroner, og minimumstegnings er 300 stk. svarende til 4.800 kroner.

En kunde, som har rekrutteret mere end 150 medarbejdere gennem Speedrecruiters udtaler:

Vi oplever især, at der er mange unge, som søger job gennem Speedrecruiters. De unge er jo digitalt indfødte, derfor er Speedrecruiters’ system som skræddersyet til dem. Her kræves der ingen skriftlig ansøgning, og man kan søge jobbene på sin mobil.

Vigtige informationer om udbuddet

 

Pris per aktie: 16,00 DKK

Mindste tegning: 4.800 DKK

Markedsværdi (premoney): 29,7 mio. DKK

Tegningsperiode: 20. sept. – 1. okt.

Offentliggørelse af tildeling af aktier: 5. okt.

Forventet første handelsdag: 8. okt.

Børs: Nasdaq First North Growth Market Denmark

Ticker: SPEED

Certified Adviser: Kapital Partner