SPENN Technology har i dag meddelt, at deres driftsmæssige resultater er markant styrket gennem det seneste år.
SPENN rapporterer ikke kvartalsvist, men har alligevel givet en kort indsigt i de driftsmæssige resultater fra årets første kvartal i dagens meddelelse. Her kan SPENN bl.a. berette om et negativt EBITDA på blot 2,5 mio. kroner, hvilket er en markant forbedring fra 2022, hvor selskabet realiserede et negativt EBITDA på 30,4 mio. kroner gennem første halvår.
SPENN Technology har oplevet vækst på tværs af deres markeder og forskellige tiltag, hvor optimeringer af produktporteføljen har været medhjælpende til en god vækst. Især Nigeria har vist positive takter, der kan lede henimod profitabel vækst på et af de markeder med størst potentiale for SPENN.
Den helt store drivkraft er dog Kazang, hvor SPENN på nuværende tidspunkt ejer 60%. Overtagelsen af Kazang har skabt nogle klare synergieffekter, der driver væksten. Omsætningen i Kazang er vækstet med over 45% over det seneste år, mens EBITDA-resultatet er vækstet over 400% ift. samme periode sidste år. I denne forbindelse udtaler CEO, Jens Glaso:
We are making significant strides towards our primary goal of achieving break-even for the group. The successful acquisition and integration of Kazang, coupled with the substantial increase in deploying new POS machines, provide us with a robust foundation for future growth.
No comments! Be the first commenter?