WindowMaster meddeler i dag, at de har etableret et nyt partnerskab i Hong Kong, hvilket udvider selskabets netværk i Asien.

Partnerskabet er etableret med et selskab i Hong Kong, som er ekspert indenfor vinduer og døre. Partneren fokuserer på at levere en fuld pakke i forskellige typer bygninger såsom kommercielle bygninger, uddannelsesinstitutioner og healthcare. Dertil kan selskabet levere kundetilpassede løsninger, der passer til kundens specifikke behov.

Den nye partner vil bl.a. fokusere på at promovere naturlige ventilationsløsninger, ligesom partneren har kapaciteten til at hjælpe WindowMaster med ekspertise og eksekvering på markedet. Den nye partner bliver dermed en del af WindowMasters eksisterende partnernetværk fordelt over store dele af verdenen samt selskabets egne internationale datterselskaber.

Dagens nyhed kommer efter en række investornyheder fra WindowMaster de seneste måneder, hvor selskabet bl.a. i sidste måned kunne annoncere et af de største projekter i selskabets historie, nemlig Space House i London. Den ikoniske bygning står overfor en omfattende renovering, som kommer til at sætte nye standarder for fremtidens kontordesign. WindowMaster berettede desuden om en positiv udvikling på det franske marked.