WindowMaster har netop meddelt, at selskabet har vundet en ordre omhandlende produktlevering til et nyt byggeprojekt i Manchester, UK.

WindowMaster vil bl.a. levere komfortventilation og i den forbindelse levere og installere selskabets datakommunikationsteknologi, MotorLink® samt selskabets motorer og styringer, som skal indgå i otte af de ti etager i bygningen. Byggeriet er højspecialiseret og har ambitioner om at opnå BREEAM Excellent, der er en af de højeste vurderinger, som en bygning kan opnå fra et bæredygtighedsperspektiv.

WindowMaster er solidt repræsenteret på det globale marked, hvilket den seneste nyhedsstrøm afspejler. WindowMaster offentliggjorde tidligere på ugen en kontrakt i USA, der involverer renovering af en administrativ bygning i San Jose, Californien. I december offentliggjorde selskabet to ordrer i Tyskland, en kontrakt i Island samt en historisk stor ordre til Climatic by WindowMaster i Danmark.

Af WindowMasters kommunikationspolitik fremgår det, at den type ordrer, som er offentliggjort de seneste dage, kommunikeres, når de udgør en værdi på mere end 1 mio. kroner.