Brain+ har i samarbejde med Nottingham Universitet gennemført en 8 ugers klinisk afprøvning på mennesker med risiko for at udvikle demens, som satte fokus på to Brain+ kerne produkter under udvikling.

De to produkter hører til under kategorien Computerized Cognitive Training (CCT), og deres Starry Night test, som tester arbejdshukommelsen. Træningen og testen fungerer i sammenspil på den måde, at Starry Night tester udviklingen af træningen som spillet har på hjernen, mens den udføres.

De to produkter er essentielle for udviklingen af et senere produkt, der henvender sig til personer med mild kognitivt svigt, hvor formålet er forebyggende, for ikke at udvikle demens. I dette nye produkt forventer Brain+ at kunne integrere CCT spillene, Starry Night og deres kognitive stimulations terapi teknologi i et samlet produkt.

Da der er tale om tre forskellige teknologier, følger Brain+ en typisk fremgangsmåde inden for medicinsk udvikling, hvor man modner udviklingen, og afprøvningen af de enkelte teknologier før de sættes sammen. Dette gøres for at øge sandsynligheden for at lykkedes med det endelige produkt, da det mindsker risici løbende i udviklingsforløbet.

Resultat af den 8 ugers kliniske afprøvning viste, at forsøgsdeltagerne nemmere kunne håndtere kognitiv belastning, og der ligeledes blev observeret af positiv afsmitning på dagligdagsopgaver, såsom at handle ind. Du kan læse meget mere om hvordan testen er udført, og historikken bag de forskellige teknologier i den officielle meddelelse, som du finder her.