World Alzheimer Report 2022 er for nylig blevet publiceret. I rapporten bliver kognitiv stimulationsterapi (CST) fremhævet.

Her fremgår det blandet andet, at ikke farmaceutiske produkter såsom CST og kognitiv rehabilitering burde blive yderligere udforsket og implementeret som en potentielt omkostningseffektiv og virkningsfuld intervention globalt.

Det er lige netop dette, Brain+ retter fokus mod med deres produkter indenfor digital terapi. Af rapporten fremgår det, at 45% af de personer, der bliver diagnosticeret med demens, ikke modtager nogen behandling, mens 30% modtager kognitiv stimulationsterapi i et eller andet omfang. Kognitiv stimulationsterapi har vist sig at give de samme fordele som den ordinerede medicin mod demens samtidig med, at det er mindre omkostningstungt.

Brain+ begyndte for fem år siden at arbejde med CST-eksperter og nøglepersoner indenfor området på at udvikle en digital CST-løsning. Målet med dette skulle være at lave et skalerbart produkt, der kunne hjælpe de mange mennesker, der bliver ramt af demens. Brain+ forventer at lancere deres første produkt, CST-Therapist Companion, i Q4 2022 på det danske marked og Q2 2023 på det tyske marked. CST-Therapist Companion har til formål at hjælpe terapeuten med at levere en effektiv kognitiv stimulationsterapi til patienten.