Det danske softwareselskab, DecideAct, har i dag meddelt, at de migrerer til Microsofts Azure Cloud platform. Derfor vil selskabets cloud baserede Strategy Execution Management platform snart være tilgængelig i Microsoft Azure Marketplace.

Dette er et resultat af, at DecideAct er blevet Microsoft partner og en del af Microsoft ISV Succes Program for vækstselskaber. Selskaber der er udvalgt til dette, er af Microsoft anset som selskaber med højt vækstpotentiale og vil blive en del af et økosystem, der byder på en masse viden, inspiration og erfaring med at vækste selskaber som DecideAct.

Implementeringen på Microsoft Azure giver adgang til mere end 4 mio. månedlige aktive brugere fra 148 lande, der også understøttes med support. Det estimeres, at 95% af alle Fortune 500 selskaber benytter Microsoft Azure, når de skal vælge ny software til virksomheden, hvorfor det er en stor kvalitetsstempling for DecideAct og deres software.

I denne forbindelse udtaler CEO, Flemming Videriksen:

Mange af vores kunder er eksisterende Microsoft-brugere, og vi vil nu kunne tilbyde dem flere muligheder for skalerbarhed og en endnu stærkere sikkerhedsprofil. Nye kunder vil også opleve en nemmere onboarding, fordi de allerede kender Microsoft-miljøet og kan være mere produktive. Azure cloud-platformen gør det også lettere for vores kunder at bruge og integrere med Microsofts andre værktøjer og teknologier, såsom Microsoft Teams, og vi kan nu tilbyde en endnu mere omkostningseffektiv løsning med omfattende sikkerheds- og compliance-funktioner.