Hypefactors har her til morgen meddelt, at de forventer at implementere en ny og meget central komponent i deres kunstige intelligens (AI) i Q2, 2022.

Der er tale om såkaldt skalérbar Named-Entity-Recognition (NER), som kort fortalt løfter præcisionen i selskabets medieovervågning til et, for markedet, nyt niveau.

I den forbindelse udtaler Hypefactors hollandske CTO, Viet Yen Nguyen følgende:

The AI-based NER algorithm scans text and its context, analyzes that, and then enriches the occurring words with semantic indicators such as whether the word is a company, a person, a product, a location or an event. As NER is computationally heavy, it has been a challenge for the industry to integrate it at a larger scale. Our team has overcome the associated technical challenges, and we will deeply integrate it into our media monitoring technology stack, yielding NER-enrichments for millions of media mentions in our global media coverage database.

Med NER-teknologien bliver begreber forstået i deres kontekst, således at man (i den automatiserede medieovervågning) eksempelvis kan identificere når der tales om virksomheder som Netto og Apple og ikke de generiske begreber Netto og Apple, ligesom man f.eks. vil kunne skelne brandet Stella McCartney fra designeren Stella McCartney. Den øgede præcision og skalérbarhed af NER er essentiel ift. flere andre AI-innovationer, som Hypefactors forventes at lancere senere i 2022 og i 2023.