Shape Robotics blev børsnoteret d. 25. juni 2020, og har derfor været en børsnoteret virksomhed i et år. Shape Robotics blev ved IPO’en overtegnet med 486%, hvilket er en overtegningsprocent, som kun blev overgået af FOM Technologies blandt First North noteringerne i 2020.

Der er sket meget i Shape Robotics’ første år på børsen. De har indgået flere distributionsaftaler, som har åbnet op for endnu flere geografiske markeder, hvor Shape Robotics kan medvirke til at påvirke landenes uddannelsessystemer gennem den innovation og teknologi, som man får gennem Fable systemet.

I lyset af Coronapandemien lancerede Shape Robotics et nyt produkt, nemlig Fable Connect. Fable Connect var oprigtigt tiltænkt patienter, som er langvarigt indlagte med f.eks. kræft. Dermed kunne robotten hjælpe patienten med at holde kontakt til familie, men også vedligeholde sit sociale liv gennem skolen eller lignende. Fable Connect blev desuden udvalgt til et nationalt projekt af Lungeforeningen.

Projektet går ud på at børn, som ikke kan komme i skole grundet sygdom, vil blive repræsenteret via Fable Connect systemet. Dette gør det muligt for børnene at deltage aktivt i skolen, på trods af deres sygdom.

Tidligere i juni kunne Shape Robotics offentliggøre, at de er blevet valgt som leverandør i et stort projekt, som har et omsætningspotentiale på 40-75 mio. kroner i perioden 2021-2023. Det er den største omsætningsmulighed i selskabets historie.

Alt i alt derfor et år med mange begivenheder, og pt guider selskabet med at øge sin omsætning 133-183% sammenlignet med omsætningen i 2020.